Genordination

Genordination

Er din recept udløbet?

Genordination af medicin

Hvis din recept er udløbet, kan vi her på apoteket hjælpe dig mod et gebyr og ’forlænge’ din recept gennem en genordination.

Det betyder, at du kan få medicinen i den mindste pakning, så du kan klare dig, indtil du får lægen til at udskrive en ny recept.

Du kan få genordineret medicin inden for følgende områder:

  • Adrenalin
  • Hormonholdige cremer
  • Hormonnæsespray mod allergi og høfeber
  • Inhalationsmedicin mod astma og allergi
  • Insuliner (hurtig virkende)
  • Medicin mod forhøjet blodtryk
  • Medicin mod forhøjet kolesterol
  • Medicin mod for meget mavesyre
  • Medicin mod kronisk inflammatoriske tarmsygdomme
  • Medicin mod osteoporose (knogleskørhed)
  • P-piller

Genordination foretages af en autoriseret behandlerfarmaceut. Bemærk, at apoteket ikke må genordinere medicin til gravide, ammende eller børn under 15 år.